Et stigende antal organisationer, virksomheder og endda hele lande taler om at blive CO2-neutrale. De fleste strategier, der sigter mod at opnå dette, har én ting til fælles: CO2-kompensation. Men hvad er det, og hvilken rolle spiller CO2-kompensation i forhold til at opnå CO2-neutralitet?
CO2-kompensation er en proces, hvor en virksomhed beregner og kompenserer for sine udledninger ved at analysere, hvordan dens aktiviteter genererer CO2, og investere i projekter, der kan afbalancere denne påvirkning. Alt fra opvarmning til belysning og endda opbevaring af e-mails udleder CO2. Det er den enkelte udleders ansvar at engagere sig i energibesparende adfærd og skære ned på unødvendige rejser og transport, når det er muligt. Rejser og forsendelse af produkter, varer eller mennesker er selvfølgelig det, der udleder mest, sammen med produktionsprocesser. Men selv med de mest effektive maskiner og vaner vil virksomheder stadig efterlade et fodaftryk. Det er her, udligning kommer ind i billedet.
Når en virksomhed har beregnet sit CO2-aftryk, kan den betale for initiativer, der fjerner kulstof eller andre drivhusgasser fra atmosfæren for at annullere sine udledninger. Det kan gøres ved at plante træer, der opsamler kuldioxid, generere vedvarende energi eller købe kulstofkreditter.
For et par år siden ville udledere kompensere ved at plante træer og sponsorere skovrejsningsprojekter for at indfange og lagre kulstof. Træer absorberer CO2, når de vokser, og holder på det, hvilket gør skovene til en af de største kulstofdræn. Men nu kan udledere købe CO2-kreditter for at etablere løbende programmer for CO2-kompensation for hver handling, der foretages - f.eks. kan kunder betale en CO2-afgift for at kompensere for deres udledning, når de køber en flybillet eller sender et produkt til udlandet. Disse CO2-kreditter støtter en lang række miljøprojekter som f.eks. genplantning af regnskoven i Amazonas, støtte til bæredygtigt landbrug eller forsyning af udviklingslande med vedvarende energi.
Det mest interessante er, at kulstofkreditter tilbyder noget, som konventionelle træplantningsinitiativer ikke gør. Investeringer i skovrejsningsprojekter og skovbevarelse fokuserer på at reducere og absorbere kulstof. Det er meget nødvendige initiativer, men de opvejer udledninger ved at lagre dem i kulstofdræn. På den anden side tildeles der også CO2-kreditter for tiltag, der reducerer forbruget af fossile brændstoffer, som f.eks. investering i vindmølleparker eller regenerativt landbrug. I teorien udligner begge aktiviteter effekten af CO2-udledning, men plantning af træer kompenserer kun ved at trække CO2 fra, mens nogle CO2-kreditprojekter aktivt tilskynder til et skift til mindre forbrug af fossile brændstoffer. Hvis vi vil være tro mod den virkelige betydning af bæredygtighed, skal vi desuden huske, at selv kulstofdræn (f.eks. regnskove) har opbevaringsgrænser - de kan ikke opbevare for evigt. At stole på, at vores regnskove absorberer vores udledninger permanent, er ikke en plausibel strategi for at blive grøn.
Hos Modulex har vi i årevis haft fokus på energibesparende vaner. Vi har indbygget effektive maskiner i vores fabrik i Billund, optimeret vores produktionslinjer og skiftet til energieffektiv LED-belysning. I 2018 indførte Modulex Billund LEAN-metoden for yderligere at optimere vores ressourcer, plads og energi. LEAN har vist os, at det at spare energi og ressourcer ikke er et spørgsmål om små ændringer. At blive en energieffektiv virksomhed er en overgang, der påvirker grundlaget og filosofien for, hvordan en virksomhed fungerer, og som kræver et langsigtet perspektiv og engagement.
Hos Modulex forsøger vi også at finde nye måder at kompensere for indvirkningen af vores udledninger. Vores fabriksbygning i Billund er ejet af KIRKBI Group, som har investeret i to havvindmølleparker og er ansvarlig for vores energiforsyning. De genererer nok vedvarende energi til at dække KIRKBIs samlede energiforbrug, inklusive vores fabrik i Billund. Til gengæld er elforbruget på vores fabrik i Billund 100 % CO2-neutralt.
På trods af potentialet i sådanne ordninger kan CO2-kompensation ikke erstatte forebyggelse af udledninger. Overgangen til en lavemissionsøkonomi er et meget mere presserende projekt, og det bør ikke overskygges af udligningsinitiativer, der antyder, at det kan slette udledninger. Mens CO2-kompensation har et betydeligt potentiale til at hjælpe med at fremme en overgang til grønnere økonomier, må vi ikke glemme, at afbødning og forebyggelse af udledninger altid bør prioriteres frem for kompensation. På samme måde som det at blive mere effektiv hos Modulex krævede et skift nedefra og op i filosofi og organisation, kræver en virkelig grøn omstilling, at vi først fokuserer på at spare energi og udledninger, før vi tænker på måder at afbalancere dem på.
Erik Sørensen Ruiz
Miljø- og partnerskabschef
